DORTE AAGAARD

Nu styrer Dorte selv sit liv

”Jeg har fået styringen tilbage i mit eget liv. Før havde jeg det som en marionetdukke i et teaterstykke. Nu kan jeg håndtere mine følelser og reaktioner som udfordret mor. Det gør, at jeg føler mig som en klippe, der står solidt fast på jorden.

Før mentorforløbet havde jeg det virkelig ikke godt. Jeg var træt, udkørt, sur, vrissen, stresset og fuldstændig uden overskud. Jeg følte mig magtesløs og havde en oplevelse af, at alt bare skete omkring mig, uden at jeg var i stand til at gøre noget.

Tidligere væltede jeg også fuldstændig, når det gik skidt for min søn. Gik det dårligt for ham, gjorde det også for mig.

Dengang følte jeg, at vi var i en uhensigtsmæssig symbiose. I dag oplever jeg mig som hans mor, der gør hvad jeg kan for at hjælpe ham. Men jeg er mig i mit liv, og han er sig selv i sit eget liv.

Jeg valgte at få hjælp, fordi jeg drømte om et lettere liv med mindre stress og mere overskud. Jeg havde brug for at få specifik viden og redskaber til at komme videre i mit liv som udfordret mor. Og det har jeg fået.

2019 by heart . Anette Kjærgaard . CVR 31216060 . Persondatapolitik . Vilkår og betingelser . Data på denne side