Som 13 årig fik min søn, der i dag er en ung mand, en psykose og blev indlagt på Børne- og Ungdomspsykiatrisk hospital i ni måneder. Siden fik han diagnoserne atypisk autisme og OCD.

For mig som hans mor blev det begyndelsen på en lang vandring, som begyndte i et fortvivlende mørke. Jeg kender hver en krog af den fortvivlelse, afmagt og håbløshed, der flytter ind, når ens barn viser sig at være psykisk syg og får en diagnose.
Der er ingen følelser på den mørke skala, jeg ikke har følt. Og jeg kender alt til den kroniske stresstilstand og dybe træthed, der med tiden bliver det normale.

I dag er jeg et helt andet sted med masser af lys (og selvfølgelig også mørke). Derfor hjælper jeg nu andre mødre i samme fortvivlende situation, som jeg selv har stået i, med at komme ud på den anden side og få et solidt ståsted. Så det vigtigste på mit ’CV’ er, at jeg har gået hele vejen selv. Det virker nu engang bedst, hvis man selv har gået vejen. Og det lover jeg dig, at jeg har.

Som coach og mentor har jeg mange hundrede samtaler bag mig.
Men mest af alt er jeg en erfaren kvinde, der er dybt optaget af at hjælpe andre mødre til et lettere liv, fordi jeg ved, det er muligt.

Jeg søger altid mod lyset.
Derfor elsker jeg den her linje fra Leonard Cohens poetiske hånd.

”There is a crack, there is a crack in everything. That’s where the light get’s in.”